26
nov

Min første robot

Min Foerste Robot Web 938X269 Px

Kom og bliv præsenteret for forskellige robotteknologier og deres anvendelsesmuligheder og hør om hvad der skal til for, at din virksomhed kan komme i gang med robotter. Seminaret afholdes af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Hvis danske produktionsvirksomheder skal overleve på nutidens globale marked, er de nødt til at fokusere på omkostningerne i hele forsynings-kæden. Uanset om virksomheden ønsker et højere output, øget produkt-kvalitet eller reduceret spild, er løsningen robotter og digital automati-sering. Men mange virksomheder går glip af de fordele, som robotter fører med sig, fordi de ikke kender til mulighederne og ikke ved, hvor og hvordan de skal komme i gang med teknologien.

Deltag derfor på dette seminar og få også indsigt i, hvordan robotter og digital automatisering kan skabe nye forretningsmuligheder, hvordan du kan udvikle nye digitale forretningsmodeller og digitale services, samt hvad der skal til for, at de kan blive godt implementeret.

 Seminaret byder på:

  • Overblik over forskellige robotteknologier, og hvordan de kan anvendes
  • Mulighed for selv at prøve at programmere en robot
  • Sparring med eksperter om, hvordan robotter kan give værdi i virksomheden
  • Inspiration til nye digitale services og forretningsmodeller
  • Introduktion til gode metoder til udvikling af services og forretningsmodeller


Pris og målgruppe
Det er gratis at deltage. Du kan deltage, hvis du har mellem 5-249 ansatte og vækstambitioner for din SMV. Dit CVR-nr. skal være over 3 år og registreret i region Midtjylland.

Der kræves ingen særlige forkundskaber for at kunne deltage, kun kendskab til virksomhedens produktions- og forretningsprocesser. 

Tilmelding
Tilmeld dig ved at kontakte Lars Mønsted Nielsen fra Erhvervshus Midtjylland på tlf: 2189 2500 eller send en mail til: lmn@erhvervshusmidtjylland.dk

Tilmeldingsfristen er den 18. november 2019. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede i dag.

Seminaret arrangeres af Erhvervshus Midtjylland i samarbejde med STARTVÆKST Struer, Holstebro og Lemvig samt Nupark.  

Seminaret er en del af ”Program for Virksomhedsudvikling”, administreret af Erhvervshus Midtjylland og finansieret af Region Midtjylland. 

Tilmeld

Dato og tid

Start: 26. november 2019 10:00
Slut: 26. november 2019 16:30

Tilmeldingsfrist: 18. november 2019 23:55

Sted

Nupark, Nupark 51
7500 Holstebro

Der er lukket for tilmeldinger/afmeldinger for dette event.