27
feb

Temamøde for iværksættere

Temamøde for Iværksættere og for alle, der har passion for egen virksomhed. Herunder også investorer, virksomhedsledere og rådgivere.

Få masser af inspiration ved at høre på erfarne iværksætteres gode råd.

STARTVÆKST Holstebro, Lemvig og Struer har samlet en række forskellige virksomhedsindehavere inden for vidt forskellige brancher. De vil fortælle om deres virksomhed og give dig gode råd om, hvordan du får succes i din egen virksomhed.

Mødet finder sted: Onsdag den 27. februar 2018 kl. 18.30 – 22.00 i Isværket, Havnen 66, 7620 Lemvig, og det er gratis.


Aftenens program
Kl. 18.30 Velkomst v. Gert Løkke Leth, STARTVÆKST-Lemvig

Kl. 18.35 Hvidevaredele.dk v. Eva Futtrup Brink
Netbutikken hvidevaredele.dk sender dagligt reservedele og tilbehør til hvidevarer til kunder over hele landet. Egentlig startede virksomheden som hobbyvirksomhed for nogle år siden, men i 2016 besluttede Eva og hendes mand at sætte fuld fokus på forretningen. Hvordan bygger man en webshop op med tusindvis af varenumre, hvilke udfordringer har de mødt, og hvordan har de tacklet udfordringerne?

Kl. 19.00 Popkorn v. Thor Frederiksen
For godt 3 år siden åbnede Thor Frederiksen butikken »Popkorn«-vintage, retro og antik boligindretning. Indtil for nylig har butikken været i Østergade i Holstebro. Nu er den flyttet hjem til gården i Staby. Thor og hans kæreste har flere gange været med i TV2-programmet Loppe Deluxe. Typisk finder han tingene på loppemarkeder, i dødsboer eller på internettet.

Kl. 19.30 C-Pole og RJ Plast v. Stig Skov Laursen
Stig er blevet 2 x iværksætter inden for en kort årrække. Stigs passion for kapsejladsgjorde ham til iværksætter, da han udviklede C-Pole til rengøring af bunden på kapsejladsbåde – fra idé til produkt.Men Stigs iværksættertrang er ikke stoppet der. Stig har efterfølgende overtaget RJ Plast, en virksomhed der fremstiller taghætter og andre produkter eller dele indenfor formstøbt plast. Stig kan derfor fortælle om fordele og ulemper ved at bygge en virksomhed op fra bunden i forhold til at bygge videre på en eksisterende virksomhed.

Kl. 20.00 Pause med sandwich

Kl. 20.30 Andersson Consult v. Ronni Andersson
Siden 2017 har Ronni været indehaver af virksomheden Andersson Consult, hvor det primære fokus er at løfte små og mellemstore virksomheders digitale platform til nye højder, gennem procesoptimering, business coaching og professionelle web designs. Før egen virksomhed var Ronni ansat som IT projektleder hos Bestseller.

Kl. 21.00 Antipest v. Jakob Vandborg
En vækstiværksætter, der har specialiseret sig i at fange rotter vha. moderne udstyr med overvågning (IoT).

Kl. 21.30 Jacob Falkegaard
Jacob vil fortælle om hvordan det er at bygge en virksomhed op fra bunden og til 25 medarbejdere. Om op- og nedture på rejsen som selvstændig. Jacob giver gode råd om at drive virksomhed baseret på egne erfaringer.

Kl. 21.55 Afslutning og introduktion til forårets iværksætterkursus v. Helle Toftgaard, STARTVÆKST-Struer og Peter Pasgaard, STARTVÆKST-Holstebro

Kl. 22.00 Tak for i dag

Tilmeld

Dato og tid

Start: 27. februar 2019 18:30
Slut: 27. februar 2019 22:00

Tilmeldingsfrist: 25. februar 2019 23:55

Sted

Isværket, Havnen 66
7620 Lemvig