Holstebro ErhvervsPas

Er du iværksætter eller virksomhedsejer og har vækstpotentiale, kan du få tildelt et ErhvervsPas.


Hvad er Holstebro ErhvervsPas?

Holstebro ErhvervsPas er et lokalt vækstinitiativ på erhvervsfremmeområdet. Formålet med Holstebro ErhvervsPas er at lette de lokale iværksætteres adgang til kapital og finansiering mm. ved opstart af egen virksomhed.

Holstebro ErhvervsPas giver lokale iværksættere mulighed for f.eks. at få udarbejdet en kvalificeret, professionel og bæredygtig forretningsplan via adgang til max 10. timers gratis rådgivning hos lokale private rådgivere i Holstebro Kommune. 


Det kan også dreje sig om hjælp til f.eks.:

  • SKAT og moms
  • Udformning og forståelse af lejekontrakter og samhandelsaftaler
  • Vejledning om beskyttelse af produktideer og registrering af varemærker
  • Salg, markedsføring, webshops og hjemmesider

Du kan søge om gratis rådgivning, hvis du er iværksætter med vækstpotentiale - før og lige efter start af egen virksomhed.

Der er omkring 50 lokale rådgivere, der har tilsluttet sig Holstebro ErhvervsPas. De bidrager sammen med Holstebro Kommune til opstart af nye virksomheder og erhvervsudviklingen.

Se de lokale rådgivere